Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Risø: Dobbelt så meget plutonium ved Thule


Ny rapport fra forskningscenter Risø dokumenterer, at amerikanerne i 1968 efterlod langt mere plutonium ved Thule, end forskerne hidtil har vurderet. Engelsk ekspert sår tvivl om Risøs konklusioner.

Af: Torsten Raagaard 15.06.2006

Med nogle måneders forsinkelse offentliggjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet 31. maj den endelige rapport fra forskningscenter Risø om forureningen med plutonium ved verdens nordligste militærbase, Pituffik.

Den radioaktive forurening ved TABer en af følgevirkningerne, efter et amerikansk B 52-fly 21. januar 1968 styrtede ud for basen i Bylot Sund med angiveligt fire brintbomber om bord.

En del af forklaringen på forsinkelsen af rapporten er, at den før offentliggørelse skulle sendes til intern høring blandt Risø-forskerne.

Allerede flere dage før landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen offentliggjorde rapporten med en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside, var den dog tilgængelig på Risøs egen hjemmeside. Forureningen er ifølge rapporten af en sådan karakter, at den muligvis kan udgøre en (mindre) sundhedsrisiko for personer, der har deres færd i området.

Rapporten anbefaler nye undersøgelser af et landområde ud for kysten, Narsaarsuk, som lokale vindforhold tilbage i 1968 gjorde særligt udsat for forureningen, skrev landsstyremedlemmet og sundhedsministeren i deres fælles pressemeddelelse.

Ubetydelig risiko

Forskningscenter Risø konkluderer i rapporten, at der fortsat er plutonium ved Pituffik fra de tabte brintbomber, klart over baggrundsniveau. Samtidig påpeger forskerne, at koncentrationen af plutonium på
 bunden af Bylot Sund generelt er højt. Indholdet af plutonium i hav, havplanter og dyr er dog lavt, men klart over baggrundsniveau, skriver forskerne.

Risø opgør det samlede indhold af plutonium i havet i en radius på 17 km fra nedstyrtningsstedet til 1 kg. Det er mere end dobbelt så meget som tidligere bedømmelser fra forskere. Plutonium i havmiljøet ved Thule udgør en ubetydelig risiko for mennesker.

Det meste plutonium forbliver på bunden af Bylot Sund langt fra mennesker under relativt stabile forhold, konkluderer Risø imidlertid. Der er ingen risiko for mennesker, selv ikke hvis man spiser skaldyr med de højeste koncentrationer, tilføjer forskerne.

Rapporten er baseret på en række prøver, som Risø i 2003 tog både i havet og på landjorden ved Narsarsuk, syd for basen.

Jordprøverne fra Narsarsuk viser plutonium fra ulykken over baggrundsniveau, lyder konklusionen. Plutoniumforureningen på jordoverfladen ved Narsarsuk kan udgøre en mindre risiko for mennesker, som besøger området, hvis radioaktive partikler igen bliver luftbårne, så de kan blive indåndet, konkluderer rapportens forfattere, Sven P. Nielsen og Per Roos.

De giver tre råd til at følge op på rapporten: Udbredelsen af forureningen ved Narsarsuk bør systematisk kortlægges, og der bør laves målinger af det mulige indhold af radioaktive partikler i luften på stedet, for at vurdere den mulige risiko for mennesker af at indånde luftbårne radioaktive partikler.

Endelig bør undersøgelserne af havmiljøet ved Thule fortsætte af videnskabelige grunde og for at dokumentere den radioaktive forurening af området, lyder anbefalingen.

Utilstrækkelige anbefalinger

John Large er uafhængig britisk ekspert i radioaktivitet. Han var blandt andet leder af det hold forskere, som vurderede risikoen for radioaktiv forurening, efter den russiske ubåd Kursk forulykkede i Barentshavet i august 2000. Forelagt Risøs endelige rapport er John Large overordnet enig i de anbefalinger, som Risø giver. Men når det er sagt, så er det for få anbefalinger.

Der kunne sagtens være flere, som var tidsmæssigt mere specifikke og sat i forhold til den oprindelige begivenhed, siger John Large med henvisning til, at den aktuelle rapport ikke inddrager risikoen for radioaktiv stråling i områ
det, da det amerikanske bombefly styrtede i januarmørket ved basen for snart 40 år siden.

Og John Large sår tvivl om Risø-forskernes bedømmelse af risikoen ved det plutonium, som fortsat befinder sig i havet ud for TAB
Jeg er uenig i den endelige konklusion om, at plutonium-indholdet på bunden af havet ikke udgør en risiko for mennesker, understreger John Large.

Ufuldstændigt historie

Folketingsmedlem Kuupik Kleist fra IA reagerer prompte på Risøs rapport under Folketingets afslutningsdebat torsdag den 1. juni.

Da han får ordet sidst på eftermiddagen konstaterer han, at rapporten bekræfter de formodninger, som blev fremsat i den foreløbige rapport, der blev offentliggjort 6. oktober 2005, samme morgen som Folketinget havde sin åbningsdebat.

Det er nu slået helt fast, at niveauet af radioaktiv stråling i området kan være skadeligt for mennesker. Selv om oplysningerne ikke kommer bag på mig, synes jeg, de er meget, meget foruroligende, siger Kuupik Kleist fra Folketingets talerstol.

Vi har ventet i de knap 40 år, der er gået siden ulykken i Thule på, at den danske regering får taget sig sammen til at få ryddet helt op efter katastrofen og få foretaget de nødvendige miljømæssige og helbredsmæssige foranstaltninger imod plutonium-forureningen.

Det er 40 år for meget, understreger han. Jeg er sikker på, at hvis et bombefly med fire kernevåben var styrtet ned i Danmark, ville man ikke have været så længe om at få ryddet op, konstaterer han.

Hvad vil du råde din partifælle, landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup til at gøre nu? At de bevæger sig så hurtigt, som de kan. Alle miljøsagerne ved Thule trækker i langdrag.

Det er som en historie uden ende. Mit eneste råd er, at de skal gøre tingene så hurtigt, som de kan komme til det, siger Kuupik Kleist.

Ufuldstændigt bilag

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen får ordet i afslutningsdebatten umiddelbart efter Kuupik Kleist, bekræfter han, at regeringen har afsat penge til, at landsstyret og regeringen kan tage de nødvendige beslutninger om at følge op på Risø-rapportens anbefalinger.

Der er afsat op til 3 millioner kroner til formålet. Jeg er ikke klar over, om det er penge nok. Jeg har ikke set beregninger på udgiften, siger Kuupik Kleist.

Planen er i første omgang at oprette en samarbejdsgruppe med repræsentanter fra det grønlandske samfund, de grønlandske myndigheder, de danske myndigheder og andre relevante partnere, oplyser landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Også folketingspolitikerne i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold kommer til at beskæftige sig med sagen, efter udvalget fik bilag 131 tilsendt.

Bilaget er dog blot en kladde fra april måned til den endelige rapport fra Risø, der er dateret maj 2006.

Grønlandsudvalgets bilag er behæftet med adskillige fejl, viser en sammenligning med den endelige rapport. Risøs rapport har eksempelvis langt flere og detaljerede oplysninger, end den dårligt indskannede kladde, som Grønlandsudvalget er blevet præsenteret for.

Samtidig er adskillige af de illustrationer og grafikker, som rapporten indeholder, umulige at aflæse. Rapporten giver med andre ord ufuldstændige informationer til de politikere, som skal behandle sagen i Folketinget.

Som en kuriositet er bilagets side 8 fejlagtigt erstattet med en e-mail til blandt andre portvagten på Christiansborg om, hvem der havde tilmeldt sig et åbent samråd med socialministeren den 30. maj. Jeg vil se nærmere på den del af sagen, siger Kuupik Kleist, der sidder i Grønlandsudvalget.

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse