Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

En stædig vestjyde

raagaard skriver:

Han bliver født midt under 2. verdenskrig i Esbjerg. Han rejser 23 år gammel til TAB og er med til at rydde op efter bombeflyets styrt i 1968. I dag slæber han fra Australien Danmark for EF-Domstolen. Navnet er Jeff Carswell.

Af Torsten Raagaard

Det er en ung mand med mod på verden, som i sommeren 1966 rejser fra vestjyske Esbjerg og nordpå for som uddannet shippingmand at arbejde på TAB. Efter fem å
r på verdens nordligste militærbase immigrerer Jeff Carswell til Australien.

På TAB får han i løbet af kort tid ansvaret for håndteringen af fragten og på- og aflæsning fra de mange amerikanske skibe, der anløber basen i den korte periode, hvor der ikke er islæg i Wolstenholme Fjord. Dette job får afgørende konsekvenser for hans liv.

21. januar 1968 rystes basen af en eksplosion, da en atombevæbnet amerikansk B52 styrter ude i North Star Bay. Rystelserne kommer fra det styrtende fly, som brændende og med høj fart smadres mod isen og i løbet af 20 minutter brænder sig gennem den metertykke is i bugten. I de følgende otte måneder er Carswell centralt placeret i oprydningen, som involverer 1200 danske arbejdere.

- En amerikansk officer fortæller mig, at jeg nok er den udlænding, som er kommet tættest på et amerikansk atomvåben, siger Jeff Carswell.

Og tæt på, det er han. Efter det fatale styrt af bombeflyet er vestjyden nemlig med til at slæbe de stærkt radioaktive rester af brintbomberne til et aflukket område på basen. Arbejdet kommer til at sætte sig spor i resten af hans liv.

Efter fem års ansættelse rejser Jeff Carswell tilbage til Danmark. Men udlængslen river i den unge mand. Han bliver kun i hjemlandet i en uge. Så bestiller han en enkeltbillet til Sydney i Australien.

- Jeg ville ud, hvor der er flere muligheder. Og hvor klimaet er bedre, siger han i dag efter 34 år på et andet kontinent.

Og Carswell benytter sig af mulighederne. Han uddanner sig og opnår, hvad der svarer til en dansk HA-eksamen. Senere bliver han MBA, Master of Business Administration, ved Curtin-universitetet i Perth.

Helbredet skranter
I 1984, 16 år efter han slæber de radioaktive rester af bomberne, begynder Jeff Carswells krop at sende urovækkende signaler. Han får voldsomme smerter i brystet, ryggen og ikke mindst i mavesækken. Diagnosen fra hans australske læger kommer tre år senere. Kræft i mavesækken og forstadier til sygdommen i spiserøret. I en akut operation bliver dele af mavesækken fjernet, og siden gennemgår Carswell otte større operationer, hvor lægerne forsøger at begrænse kræftens udbredelse. Han har i alt været indlagt over 40 gange på hospital, siden han fik at vide, at han er kræftpatient.

- Sidste gang jeg blev opereret, troede lægerne ikke, at jeg ville overleve. Men man er jo ikke en stædig vestjyde for ingenting, smiler Jeff Carswell for at understrege, at han ville kæmpe for at leve. Og at han vil slås for at få klar besked om, hvad han og de øvrige arbejdere er udsat for på TABi 1968.

Carswell har ikke kunnet leve et normalt liv, siden smerterne begyndte i 1984. Han må dagligt tage medicin for at holde smerterne på afstand.

- Fysisk har han alvorlige symptomer, og hans psykiske lidelser er bundløse, siger hans læge dr. Graeme D. Edwards, som giver en kontant medicinsk vurdering af, hvorfor en mand i starten af 40’erne pludselig rammes af flere typer kræft.

- Det er velkendt, at ioniserende stråling kan medføre en række forskellige typer kræft. Derfor er der er en stor risiko for ugunstige påvirkninger af helbredet for de tilbageværende Thulearbejdere. Virkningerne er typisk mange år om at vise sig. Og de vil forsætte med at dukke op, som tiden går, påpeger dr. Graeme D. Edwards.

Ingen danske læger er så direkte i deres bedømmelse ad, hvorfor så mange Thulearbejdere er ramt af sjældne kræftformer eller er døde i en ung alder.

- Men Graeme Edwards er jo heller ikke inde i det danske sundhedssystem. Derfor kan han tale helt frit om sagen, konstaterer Jeff Carswell.

Detektivarbejde i USA
Initiativ har han aldrig manglet. Han bevarer kontakten til tidligere kolleger, som er med til oprydningen. Da de i midten af 1980’erne finder ud af, at adskillige er ramt af sjældne kræftformer, danner de Foreningen af Strå
lingsramte Thulearbejdere. For at stå sammen om at få de oplysninger frem, som kan give deres læger et grundlag for at behandle de sygdomme, som igen og igen dukker frem blandt medlemmerne.

I 1994 tager Jeff Carswell initiativ til en tour-de-force til Washington DC i USA for at gennemgå de amerikanske arkiver for oplysninger, der kan bringe dem konkret viden om, hvilke stoffer de er udsat for i 1968. Foreningens davæ
rende formand Marius Schmidt er med på turen. Og det er artige ting, de to vender hjem til Danmark med fra USA.

- Jeg fik i Washington DC adgang til en rapport, som vi nok ikke skulle have set. Den brugte jeg til gennem et medlem af Folketinget at få stillet en række spørgsmål til statsministeren og andre ministre. Svarene fra ministrene viste, at de løj, siger Jeff Carswell, der sad i Australien med rapporten.

- Jeg formulerede blot nye spørgsmål, som atter påviste løgnene. Regeringens problem var, at den ikke anede, hvilke oplysninger vi havde, husker Carswell

Det omfattende detektivarbejde presser den siddende regering Nyrup Rasmussen til i starten af 1995 overfor Folketinget på ny at redegøre for følgerne af flystyrtet i 1968 i Thule.

”Det giver videre anledning til at genoverveje situationen for de arbejdere på Thule-basen, som siden har hævdet, at ulykken medførte helbredsskader for dem,” skriver regeringen blandt andet til Folketinget 20. januar 1995.

Senere på året gennemføres en stort anlagt høring i Cirkusbygningen i København med adskillige indkaldte eksperter om sagen. Resultatet er nedslående for Thulearbejderne. Der kommer nemlig ikke brugbare nye oplysninger om den radioaktive stråling frem. Men Danmarks folkevalgte beslutter, at hver grønlænder og dansker, som var med til oprydningen i 1968, modtager 50.000 kroner som godtgørelse. Det bliver med vilje ikke kaldt ”erstatning”. Det indebærer nemlig, at Danmark har et ansvar i sagen.

Thulearbejderne kalder pengene et "hold-kæft-bolsje".

EU ind i sagen
Jeff Carswell vil ikke lade sandheden begrænse af dansk embedsmandsvælde og justeri. Da han møder advokaten Ian Anderson i New York, tager sagen fart igen.

I 2002 indleverer Jeff Carswell sin sag for EU-Parlamentet i form af et såkaldt andragende. I oktober 2003 behandler Parlamentets Udvalg for Andragender sagen for første gang og beder utvetydigt Danmark udlevere alle hidtil hemmeligholdte oplysninger.

EU-Kommissionen påstår dog på mødet, at de vedtagne regler om atomart affald ikke omfatter Danmark og slet ikke Grønland i 1968. Og giver dermed Danmark en undskyldning for endnu en gang at holde de livsvigtige oplysninger tilbage.

- Vi beder jo bare om at få at vide, hvad vi er udsat for på TABi 1968. Så vore læger kan give os den korrekte behandling. Når lægerne ikke kan få at oplyst, hvilke radioaktive stoffer vi fik i kroppen, har de jo ingen chancer for at behandle os optimalt, påpeger Jeff Carswell.

Der går endnu et år, og i september 2004 behandler EU-udvalget sagen igen. Siden sagen blev diskuteret første gang, har Parlamentets juridiske tjeneste vurderet indholdet i Carswells andragende. Og de drager den stik modsatte konklusion af juristkollegerne i Kommissionen. Det er indlysende klart, at den såkaldte Euratom-aftale gælder for Danmark, slår Parlamentets jurister fast.

Danmark til doms
Danmark nægter imidlertid fortsat at offentliggøre de hemmelige papirer. Det får konsekvenser.

21. januar i år, præcis 37 år efter bombeflyets styrt, beslutter Jeff Carswell at lægge sag an mod Danmark ved EU-systemets højeste retsinstans, EF-Domstolen. At beslutningen bliver truffet lige på  årsdagen har sine grunde.

- I dag er en dag fyldt med minder. Fordi det er årsdagen for nedstyrtningen, der forårsagede så mange uskyldige menneskers alt for tidligere død og utallige andres alvorlige og usædvanlige sygdomme, siger Jeff Carswell.

Ugen efter sender han 650 mails til udvalgte medlemmer af EU-Parlamentet og forklarer sagens sammenhæng.

- Jeg sender Dem dette brev for at udstille den modbydelige behandling, som er givet os af den danske regering. Regeringen har af politiske grunde afvist at rette sig efter europæisk lov, som pålægger den at beskytte deres borgeres helbred, konstaterer Jeff Carswell i brevet.

Han starter 28. februar i nyt job som højt placeret chef i en personaleafdeling. I en alder af 61 år, hvor mange er ved at trække sig tilbage og nyde et otium efter et langt livs arbejde. Esbjergenseren har ingen planer om at lægge op.

Hans første barnebarn på få måneder er lige begyndt at smile til sin bedstefar. Også Jeff Carswell har et smil på læben, da han giver sit bud på sagens udkomme ved EF-Domstolen.

- Selvfølgelig vinder vi, siger han selvsikkert.

 

For dem som ikke umiddelbart kan genkende navnet kan det oplyses, at hans "danske navn" på Thule var Henri Skriver

 


Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne. br> Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse