Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Regeringen genåbner sagen
Af Torsten Raagaard

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbner atter sagen om den atombevæbnede amerikanske B52´er, der styrtede ved TAB for 38 år siden. Sagen har ellers været officielt lukket siden 1995.

Regeringen er i løbet af det seneste år vendt på en tallerken og vil nu atter åbne sagen om Thulearbejderne. Skiftende regeringer har ellers holdt sagen hermetisk tillukket, siden den såkaldte Thulehøring for 10 år siden.

Men i et svar til EU-parlamentarikeren Jens-Peter Bonde gør statsminister Anders Fogh Rasmussen klart, at regeringen mener, at sagen skal genåbnes.

Sundhedsmyndighederne er...blevet bedt om særskilt at vurdere Risø-undersøgelsens betydning for de arbejdere, som i 1968 arbejdede på Thule-basen, og som deltog i visse dele af oprydningsarbejdet, svarer Fogh Rasmussen 30. december sidste år til Jens-Peter Bonde.  

Det er første gang, at den nylige Risø-undersøgelse af plutoniumforureningen ved Narssarssuk tæt på TAB

kobles med helbredsoplysningerne for de over 1000 grønlændere og danskere, som hjalp USA med at rydde op efter atomulykken.

-Det her er en reel åbning af sagen igen, slår Jens-Peter Bonde fast.

Thulearbejderne mener, de blev udsat for radioaktiv stråling, da de ryddede op efter det atombevæbnede amerikanske B 52-fly, som styrtede vest for TAB

21. januar 1968. Sagen har gennem årene givet anledning til en lang række spørgsmål og debat i Folketinget samt omtale i medierne, og i 1995 indkaldte den daværende regering Poul Nyrup Rasmussen til Thulehøringen, som mundede ud i en godtgørelse på 50.000 kroner til hver arbejder, som havde været med til at fjerne de radioaktive vragrester og den forurenede sne ved TAB

Kovending

Efter høringen bliver sagen lukket ned, og Anders Fogh Rasmussen holder sagen helt lukket, også så sent som i november 2004.

Meldingen fra landets statsminister er entydig klar for godt et år siden: regeringen har ingen planer om at genoptage sagen, som fandt sin afslutning i 1995, skriver Fogh Rasmussen til Jens-Peter Bonde 14. november 2004.

Men efter Risø i oktober sidste år dokumenterede, at der muligvis er strålingsfare for folk, som i dag opholder sig i området ved Narssarssuk, skifter regeringen signal.

Som jeg tidligere har tilkendegivet, ønsker regeringen størst mulig åbenhed om sagerne med oprydningen efter flystyrtet i Thule i 1968 og Risøs nye undersøgelse, understreger Fogh Rasmussen i sit seneste brev til EU-parlamentarikeren.

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at regeringen følger denne sag nøje, og at regeringen er indstillet på at afsætte ressourcer til at følge op på Risøs nye undersøgelse, som forventes afsluttet i løbet af foråret 2006, skriver statsministeren.

Det er en beslutning i regeringen, at man vil stille midler til rådighed.

Det er det vigtigste. Og det andet er den særskilte undersøgelse.

Det er to gode, nye tilsagn, siger Jens-Peter Bonde.

Foreløbigt ingen handling

Men han savner stadig, at regeringen efterlever de krav, som EU-Parlamentets Udvalg for Andragender har stillet enstemmigt gennem tre behandlinger i de seneste tre år, om at Danmark skal overvåge de tilbageværende Thulearbejdere medicinsk, og at Danmark skal følge den såkaldte Euratom-traktat, der blandt andet bestemmer medlemsstaternes forpligtelser overfor arbejdere, som har været udsat for radioaktiv stråling.

- Vi mangler stadigvæk to ting. Det er Euratom-traktatens krav om en årlig helbredsundersøgelse, og det er adgangen til patientoplysningerne.

De to ting vil jeg have statsministeren til at specificere, siger Jens-Peter Bonde.

Anders Fogh Rasmussen har endnu ikke svaret Jens-Peter Bonde, om regeringen agter at efterkomme kravene fra EU-Parlamentet.

Hvis Danmark fortsat nægter at følge kravene, ender sagen i første omgang i Parlamentets plenarsamling, som kan lægge et politisk pres på Danmark.

I sidste ende kan sagen blive ført for EF-Domstolen.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse