Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Risørapporten giver nye skyts til Thulearbejderne

"Der er stadig så meget stråling ved Thule, at det er sundhedfarligt at trække vejret visse steder. Så hvordan var det ikke for 37 år siden, spørger Thule-arbejderne sig selv MiljøStråling

Af Andreas Lindqvist 11. okt. 2005

  • Rapportens resultater understøtter i høj grad de overlevende Thule-arbejderes sag.

Den danske regering har jo altid hævdet at der ikke var ikke findes bevis for, at B52 styrtet var skyld i strålingsrelaterede sygdomme, siger den amerikanske advokat med speciale i sager om radioaktiv stråling, Ian Anderson, der repræsenterer tidligere Thulearbejder Jeff Carswell.

Ifølge Ian Anderson står sagen anderledes nu, i lyset af den nye Risø-rapport, der fastslår at der stadig findes strålingsfare ved Narssarssuk ved Bylot Sund.

For når der stadig er sundhedsskadelig strålingsfare efter 37 års fortynding og afvaskning, hvordan så det da ikke ud, da Thule-arbejderne i januar 1968 ryddede op efter B52-styrtet på isen ud for kysten, og fjernede 3 kg plutonium?

  • Nu fastlår Risø-rapporten at der findes sundhedsskadelig radioaktivitet i området, og anbefaler at lokalbefolkningen får taget urinprøver for at se om de er påvirkede af stråling.

Hvis det regnes for nødvendigt, så er det også på sin plads at lave løbende helbredsundersøgelser af de overlevende Thule-arbejdere, mener Ian Anderson.

Løbende lægeundersøgelser

Han henviser til, at EU-organet EURATOM i 1996 krævede, at den danske regering løbende laver lægeundersøgelser af de overlevende Thule-arbejderes helbredstilstand, et krav de også selv så sent som i år fremsatte overfor den danske regering.

Men i foråret afviste statminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsket fra Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere.

I stedet måtte de nøjes med statistik over antallet og årsagerne til deres dødsfald.

Det er Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse, der skal lave den statistiske undersøgelse, som skulle være færdig her til efteråret, men ikke er dukket op endnu.

  • Jo længere den danske regering nægter at monitorere Thule-overlevende, både danskere og grønlændere, jo større er risikoen for at de dør af ubehandlet kræft og andre skader, der er udløst af strålingen.

Dødsfald, som kunne være undgået ved tidligt diagnostisering, allerede i 1996 da EURATOM krævede undersøgelser, siger Ian Anderson.

Formand for foreningen af stråleramte Thulearbejdere John Borup er helt enig. Risø-rapporten er spændende nyt.

Den kolde krig er slut

  • Vi vil helt klart inddrage de nye oplysninger i den sag vi har i gang i Bruxelles.

Påstanden fra det offentlige har hele tiden været, at vi ikke led nogen risiko ved at være i Thule, og vi har ikke kunnet dokumentere andet.

Det har Risø gjort nu, ved at påvise, at miljøet stadig er præget af radioaktivitet. Hvordan så det så ikke ud i 1968, spørger formanden.

Han så gerne undersøgelsen udvidet til selve baseområdet, hvorfra plutonium blev fløjet ud, blandt andet af hensyn til de over 1000 mand, der bor deroppe nu.

John Borup lider selv af tilbagevendende betændelse i brystet, som er gået og kommet siden Thule.

Andre har udslæt og kræft, og adskillige er døde af sygdommen. Af de 1300 danskere og grønlændere på basen dengang, anslår John Borup, at halvdelen er døde.

Han understreger dog, at mange af dødsfaldene kan have været naturlige.

  • Men vi har aldrig fået en videnskabelig undersøgelse af vores helbred efter ulykken, som kunne afkræfte eller bekræfte om kræft og andre sygdomme hænger sammen med oprydningen, siger John Borup. Som formand for Foreningen af stråleramte Thulearbejdere vil John Borup have intet mindre end sandheden om hvad der skete dengang, og hvor meget forurening, der fandt sted.

  • Vores helbred står over gamle atom hemmeligheder. Den kolde krig er jo slut, siger han.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse