Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Stråleramte håber på EU-parlamentet
Regeringen nægter, at gennemføre en helbredsundersøgelse for medlemmerne i Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere, der også holdes ude af en samarbejdsgruppe, som skal tilrettelægge nye undersøgelser af forureningen i Thuleområdet

Af Christian SchultzLorentzen  22.august.2006

KØBENHAVN: Forleden mødtes næstformanden for Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere, Hugo Elmer, med landstings og folketingsmedlem Kuupik Kleist på hans kontor i Folketinget. Og efter det flere timer lange møde, var de enige om én ting: Der er brug for en koordineret indsats, så man en gang for alle kan få sat et retfærdigt punktum for det årelange og måske dræbende efterspil, efter det amerikanske B52fly i 1968 havarerede på isen på kysten ud for TAB

. Et uheld, der under den efterfølgende eksplosive brand betød, at materiale fra flyets fire plutoniumbaserede bomber blev spredt i området.

Her  snart 40 år efter flystyrtet  er der nemlig fortsat mange løse ender. Senest dokumenteret i den endelige rapport fra Forskningscenter Risø, der blev offentliggjort den 31. maj. Her hedder det, at forureningen er af en sådan karakter, at den muligvis kan udgøre en sundhedsrisiko for personer, der har deres færd i området. Derfor anbefales der nye undersøgelser af et landområde ud for kysten, Narsaarsuk, som lokale vindforhold tilbage i 1968 gjorde særligt udsat for plutoniumforureningen.

Rapportens anbefaling bygger på analyser af materiale indsamlet i et samarbejde mellem bl.a. Grønlands Naturinstitut og Forskningscenter Risø tilbage i 2003. Som opfølgning på rapporten er Direktoratet for Sundhed og Indenrigs og sundhedsministeriet i Danmark derfor i fællesskab ved at udarbejde et oplæg til det videre forløb, herunder nedsættelse af en samarbejdsgruppe med repræsentanter fra det grønlandske samfund, de grønlandske myndigheder, de danske myndigheder og andre relevante partnere.

Andre giftstoffer<

  • Med udtrykket andre relevante partnere burde vi være selvskrevet, men alligevel har man afvist vores første ansøgning. Det kan vi ikke acceptere og har derfor sendt en ny, siger Hugo Elmer, der mener, at det er helt afgørende at foreningen er med til at opsætte de kriterier og krav, som skal ligge til grund for undersøgelsen.

  • Med det kendskab vi har til sammensætningen af samarbejdsgruppen, kommer den alene til at bestå af embedsmænd fra Strålehygiejnisk Institut og læger. Det fremgår ikke, at der er repræsentanter fra Qaanaaq, som ellers færdes i området og burde være relevante at inddrage, ligesom vi selv mener at have en stor kompetence på området

  • Vi vil blandt andet kræve at få undersøgt området for andre giftstoffer end plutonium, som vi har begrundet mistanke om også blev spredt ved flystyrtet. Der blev ganske vist lavet undersøgelser umiddelbart efter ulykken, men de er klassificeret og utilgængelige for offentligheden, fordi de ifølge den danske arkivlov først må offentliggøres efter i bedste fald 50 år. Vi presser på for, at der bliver åbnet op for i hvert fald det materiale, der omhandler giftstoffer og plutonium. Det er oplysninger af afgørende betydning, hvis man skal kunne reagere rigtigt. Om ikke andet bør den nye undersøgelse beskæftige sig med andre giftstoffer end plutoniumforureningen, siger Hugo Elmer, som undrer sig over den danske regerings fortsatte tavshed, når det gælder landstyret krav om, at Thulefangere, der boede i området eller som færdes der i dag, skal undersøges helbredsmæssigt.

EUparlamentet

Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere tæller i dag omkring 250 medlemmer. Men da foreningen holdt stiftende generalforsamling mødte mere end 1200 personer frem. For medlemmerne og Thulefangerne er det afgørende at få vished om, hvilke giftstoffer de blev udsat for, så man kan være opmærksom på faresignaler, ligesom hele området altså bør undersøges grundigt “ for alle giftstoffer.<

Selv om den danske regering er villige til at afsætte økonomiske ressourcer til en ny undersøgelse, er de på andre felter påfaldende tilbageholdende.

  • I udvalget for Andragender under EU har vi tre omgang fået medhold i, at vi har været udsat for stråling og har krav på en stråleteknisk helbredsundersøgelse. Alligevel har regeringen valgt at ignorere kravet. Desværre har udvalget ikke mandat til at pålægge regeringen at iværksætte en sådan helbredsundersøgelse. Men til efteråret tages sagen op i EUparlamentet, og hvis de udtaler sig tilsvarende, er den danske regering tvunget til at handle derefter, siger Hugo Elmer, der støttes af Kuupik Kleist, der via sine politiske kanaler nu vil undersøge, hvordan han politisk i EU kan bidrage aktivt med at støtte Foreningen for Stråleramte Thulearbejdere i deres sag. Samtidig mener Kuupik Kleist, at der er behov for at samle alle tråde i denne sag

Der er en masse ender i denne sag, som kører ud af forskellige tangenter. Jeg har opfordret Hugo Elmer til, at vi forsøger at samle disse tråde, så det ikke kun bliver til forskellige myggestikaktioner. Derfor vil jeg gerne gå ind i sagen i EUparlamentet. Men sagen rækker også videre. Bl.a. må vi få undersøgt området for andre giftstoffer. Desuden er jeg blevet kontaktet af efterladte hustruer til de mænd, der var med det første skib fra Qaanaaq til Thule Air Base, og som deltog i det farlige oprydningsarbejde. Der er så mange løse ender. Vi må se at få samlet hele sagen, siger Kuupik Kleist.

Billedtekst:

Landstings og folketingsmedlem Kuupik Kleist mener, at der er behov for at samle alle tråde i sagen om forureningen af Thuleområdet, efter det amerikanske B52fly forulykkede med fire brintbomber ud for Thule i 1968. Der er fortsat for mange løse ender.

Thule Air Base, hvor flyulykken fandt sted for snart 40 år siden, men som fortsat har mange uafsluttede kapitler.

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse