Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Thulearbejderne aldrig undersøgt for stråling

Missilskjold og traditionel militærlogik blev skubbet til side af diskussioner om milø klimaændringer, samhandel og forsyningssikkerhed på sikkerhedspolitisk konference 5. december i København. Men USA understreger, at TAB fortsat er helt afgørende for den amerikanske strategi.

Af Torsten Raagaard

"TAB er nøglen til hele vores strategiske mission."

Med de ord efterlod USA's ambassadør i Danmark, James Palmer Cain, ingen tvivl om amerikanernes position i Grønland. Ordene faldt, da Cain deltog i en sikkerhedspolitisk konference 5. december på Christiansborg, arrangeret af Den Nordatlantiske folketingsgruppe på femårsdagen for samarbejdets start.

Den danske forsvarsminister Søren Gade og den amerikanske ambassadør var stort set de eneste deltagere på konferencen, som brugte trusselsbilleder og udtrykte frygt for et angreb. Og frygten retter sig mod Nordkorea.

"Nordkorea udgør den mest intense trussel, og den vokser og ændrer sig. For 10-15 år siden havde vi brug for mange mænd og aktivitet, i dag kræver truslen mere fokus på teknologi," siger James Parker Cain og understreger, at USA indtil videre blot er i startfasen af et årelangt arbejde med at opgradere BMEWS-radaren på Pituffik, så den på sigt kan indgå i det amerikanske missilskjold.

Forsvarsminister Søren Gade ser ligesom amerikaneren en voksende trussel fra masseødelæggelsesvåben.

"Der er lande, som kan få missiler, der kan ramme Danmark på et tidspunkt," forudsiger Søren Gade. Og det er derfor, ministeren er yderst tilfreds med planerne om et amerikansk missilskjold, hvor TAB har en afgørende betydning.

"Når skjoldet kommer, så er det lavet for venner og allierede. Grønland og Danmark er en del af det," siger Søren Gade og synes, det er "fantastisk, at når skjoldet kommer op, så kan man politisk beslutte, om man vil dækkes af det."

Hvad angår Grønland, er en dækning af landet indtil videre teoretisk, og en af producenterne, Boeing, afviser at Grønland med den nuværende arkitektur vil være dækket af skjoldet.

Nye emner i debatten
De hidtidige centrale emner har været våbensystemer og militær strategi, når sikkerhedspolitik har stået på dagsordenen. Konferencen afslørede, at der nu er kommet en lang række øvrige elementer med i billedet, når politikere og ambassadører diskuterer sikkerhed.

"Sikkerhedspolitikken er under redefinition. Vi taler nu om fødevaresikkerhed, milø kommunikationssikkerhed og forsyningssikkerhed for energi og en række andre områder, som i dag vejer lige så meget som det militære," siger I Kuupik Kleist fra Den Nordatlantiske Gruppe.

"Nordatlanten får en ny rolle i den globale sikkerhedspolitik," konstaterer han.

Norges ambassadør i Danmark, Ole Peter Kolby, lagde en helt ny norsk politik for det arktiske område frem for konferencen. Det er blot et par uger siden, det nye udspil blev præsenteret i Norge.

"Vores plan er en større aktivitet med et stærkere strategisk fokus. Samtidig er det afgørende at udvikle samarbejdet med Rusland," understreger Kolby.

Den islandske ambassadør Svarvar Gestsson er helt enig i den norske prioritering, især efter USA for få uger siden definitivt forlod Keflavik på Island.

"Både Norge og Island vil spille mere aktive roller i sikkerhedspolitikken," siger Gestsson.

Kuupik Kleist understreger, hvor vigtigt det er, at Rusland kommer med på banen, "især i forhold til den miljømæssige sikring af det arktiske område," som han siger.

"Og Norges præsentation af sit arktiske program er imponerende - et eksempel til efterfølgelse, i hvert fald for Danmark," siger han.


Overvågning skal stoppe
Den russiske ambassadør i Danmark Dmitry Borisovich Rjurikov var ikke sen til at gribe bolden fra konferencen.
"Vi har interesser, men ikke sikkerhedspolitisk. For vi er ikke fjender," sagde han med henvisning til tidligere tiders kolde krig. Han kalder TAB

for et levn fra den periode.
Fisken og mineralerne er de grundlæggende russiske interesser i Arktis, oplyser diplomaten.

"De russiske estimater på olieforekomster er meget positive," siger Rjurikov, som samtidig slår fast, at Rusland er stærkt interesseret i at få indflydelse omkring Nordpolen.
"Rusland er i høj grad en spiller ved Nordpolen," understreger han.

Den grønlandske landsstyreformand Hans Enoksen lægger politikken helt fast, hvad angår olie- og mineralressourcer.

"Vi vil ikke ende med, at være skueplads for industrialiserede landes kamp for kontrollen af olie og mineraler," slog landsstyreformanden fast i sit indlæg.

I modsætning til USA nærer Rusland tilsyneladende ikke de store bekymringer for, hvad der måtte komme af uforudsigelige aktiviteter fra Nordkorea, og Boris Rjuikov ser længere ud i fremtiden, end planerne for det amerikanske missilskjold rækker.

"Det langsigtede mål er klart, at den gensidige overvågning skal stoppe," siger Rjuikov med henvisning til, at også Rusland overvåger verden, som USA gør det.

Ubekymret landsstyreformand
Landsstyreformand Hans Enoksen nærer ikke, som den amerikanske ambassadør og den danske forsvarsminister gør, frygt for trusler fra masseødelæggelsesvåben og angreb fra eksempelvis Nordkorea. Derfor bekymrer missilskjoldet og TAB s rolle i det heller ikke Hans Enoksen.

"Vi har ikke nogen frygt for, at der sker noget. Vi er ikke direkte involveret i det. Det er ikke os, der skal i krig, så det har vi ingen problemer med," siger landsstyreformanden.

Han afviser spekulationer om, at netop TAB skulle være et velegnet bombemål, fordi basens radar og især stationen til kommunikation med satellitter er helt centrale i amerikanernes strategi.

"Det er ikke noget, der står for døren med en bombetrussel. I og med at missilskjoldet skal være et forsvar og ikke et angrebsmateriel, er vi trygge ved det," siger Hans Enoksen.

Men TAB anses af en række militæranalytikere som et oplagt bombemål?

"Det håber jeg naturligvis ikke. Det er til fredsformål, at basen er oprettet. Og det er det eneste, jeg ønsker: Fred i verden," siger Hans Enoksen.

"Sammen med USA har vi en fælles interesse i, at Thule fortsat spiller en vigtig rolle. USA er en vigtig allieret, har været det gennem de sidste 50 år og vil fortsat være det i fremtiden. Der er intet, som tyder på, at Thule vil miste sin rolle som en vigtig brik for forsvaret af USA. Så længe basen på Thule eksisterer, vil USA have brug for Grønland og Grønland have brug for USA," sagde Hans Enoksen i sit indlæg på konferencen.


Koldkrigstankegang
Trusselsbilledet, som den amerikanske ambassadør Cain ridsede op, peger eentydigt på Nordkorea som fjende.

"TAB vil kunne spore missiler på tusinder af kilometers afstand, og derfor har basen en nøglerolle i beskyttelsen af USA og vore allierede," siger James Palmer Cain

"Derfor er der en forbindelse mellem Pituffik og Pyongyang," tilføjer ambassadøren.

Aqqaluk Lynge, præsident for Inuit Circumpolar Congress-Grønland, reagerer direkte på dén udtalelse fra Cain.


"Sikkerhedsklimaet har ikke ændret sig. At kæde Pituffik og Pyongyang sammen er udtryk for koldkrigstænkning," vurderer Aqqaluk Lynge.

Kuupik Kleist konstaterer, at den amerikanske interesse for Thule er usvækket på grund af den ekstremt gode beliggenhed af radaren.

"Men basen har jo så også en anden funktion med satellitsporingsstationen, som formodentlig er den altoverskyggende aktivitet i dag," siger den grønlandske folketingspolitiker.

USA erkendte allerede for 3½ år siden, at satellitenheden Detachment 3 på Pituffik er helt afgørende for amerikanernes kommunikation med styrker i eksempelvis Irak.

"De er antenner, der gør det muligt for os at sende vore kommandoer. Og det er satellitterne, der er vigtige for vores operationer netop nu," sagde TABs daværende pr-officer Jeremy Eggers dengang.

Også Hans Enoksen erkender denne fortsatte rolle af den amerikanske installation i Thule.

"Samtidig er Thule også det sted på kloden, hvor vigtige satellitter styres fra, og som videregiver vigtige oplysninger til det amerikanske forsvar," slog han fast i sin tale på konferencen.

Så selv om konferencens hoveddiskussioner ikke gik på våben og militær strategi, fik TAB alligevel en helt central rolle, måske bedst illustreret af James Palmer Cain.

"Vi havde sidste år en budgetdiskussion om, hvor meget vi ville beholde på TAB

. Der blev en beskeden besparelse på 4 procent. Det viser, hvor afgørende basen er i forhold til vores aktuelle behov," siger ambassadøren.

 

Retur til toppen

Ophavsretten tilhører forfatterne.
Artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden forfatternes tilladelse.
Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Materialet må ikke anvendes uden kildeangivelse